Køge Huskors - en nådesløs hekseproces

I øjeblikket kan man på DR se dokumentarserien 'Heksejagt', som over fire afsnit giver et indblik i en mørk og brutal tid i danmarkshistorien - en tid, hvor trolddomsanklager og heksebrændinger nåede et uhyggeligt omfang.

Perioden strækker sig fra efter reformationen i 1500-tallet frem til slutningen af 1600-tallet, og et af seriens afsnit handler om sagen Køge Huskors, der anses for danmarkshistoriens mest omfattende hekseproces.

I oktober kan du opleve en udstilling om hekse og Køge Huskors på Køge Bibliotek

Djævlebesættelse i huset på torvet?

Køge Huskors-sagen startede i 1608, da købmandskonen Anna Bartskær og hendes familie begyndte at høre uforklarlige dyrelyde i deres hus om natten. 

Det lød, som om en dæmonisk høne klukkede under deres seng, og i gården så de en "forfærdelig skrubtudse" gå underligt på store bagben.

Kort efter blev familiens børn ramt af skræmmende besættelser og syner. En plejesøn blev kastet rundt i kramper, og familiens otteårige datter insisterede på, at hun kunne se djævelen som en stor karl med herlige klæder, kappe med fløjlsopslag, et stort overskæg og to store, slemme øjne.

Derpå blev Annas mand Hans ramt af alvorlig sygdom. Han følte det, som om "den onde fjende lå hver dag fra klokken elleve til to på hans ryg som en kornsæk", og inden Hans Bartskær døde, sagde han til Anna, at hun ikke havde Gud og sin kære husbond hos sig, nej, hun havde Satan hos sig.
 

13 kvinder brændt på bålet

De pinsler, der plagede købmandsfamilien på hjørnet af torvet midt i Køge by, måtte have en årsag, og i en tid fyldt med overtro og angst for Satan, lå svaret lige for: Det måtte skyldes trolddom og djævelskab.

Men hvor kom det fra? Hvem var skyld i de ulykker, der ramte familien?

Familien Bartskær udpegede en kvinde fra det nærmeste nabolag som den, der havde bragt djævelen ind i deres hus. 

Ca. 10 år tidligere var Johanne Thomesis også blevet anklaget for trolddom, og de nye anklager fik den gamle mistanke til at blusse op.

Samtidig var det en tid, hvor kong Christian 4. satte hårdt ind for at rense sit rige for troldfolk. Det forventedes fra magtens centrum, at der blev taget affære.

Johanne Thomesis var den første af de Køge Huskors-dømte kvinder, som blev kastet i det fangehul under Køge Rådhus, der senere blev kendt som Troldkonekælderen. Og anklagerne mod hende fik vidtrækkende konsekvenser. Når først en kvinde var udpeget og dømt for trolddom, var det nemlig lovligt at anvende tortur for at få hende til at afsløre sine medskyldige, byens andre hekse. 

Blev man kendt skyldig i trolddom, var straffen "bål og brand", og i løbet af tre år, fra 1612 til 1615, blev i alt 13 kvinder i Køge brændt på bålet. To anklagede kvinder begik selvmord inden, og en enkelt, Voldborg Bødkers, havde held til at flygte. Man fandt aldrig ud af, hvor hun var forsvundet hen.

Anna Bartskærs egen fortælling

Det er sjældent, at man har detaljerige førstehåndsberetninger fra sager om trolddom, men Anna Bartskær kunne læse og skrive, og hun nedskrev sin egen beretning om den djævlebesættelse, hun mente, havde ramt hendes hus.

Hendes fortælling blev udgivet i 1674 med titlen Kjøge Huskors. Ordet "huskors" blev brugt om "forhold, som volder plage i et hus".

Du kan låne bogen hos os på biblioteket og læse Annas egen beskrivelse på 1600-tals-dansk.

Bogen indeholder også andre tekster om Køges historie generelt, bl.a. kan man læse, at Køge var så velstående, at kongen allerede før 1600-tallet følte sig ”foranlediget til at tage til orde mod Køgeborgernes alt for prægtige begravelser”.

Podcasts om sagen

Historien om Køge Huskors kan du høre udfoldet i P1-podcasten Onde Anna, som forfatter Olga Ravn har produceret sammen med DR-journalist Ruth Storm.

Lyt til 'Onde Anna'-podcasten hos DR

Podcasten Da djævlen kom til byen fletter fortid og nutid sammen. Den er produceret af Lea Linstow og Museum Sydøstdanmark.

Lyt til 'Da djævlen kom til byen' på Soundcloud - eller find den på din foretrukne podcast-app.

Olga Ravn og Køge Huskors

Forfatter Olga Ravn har arbejdet kunstnerisk med Køge Huskors-sagen i flere sammenhænge. 

I ritualer og skrift har hun fx skabt et mindesmærke for de 16 kvinder som en kunstnerisk handling.

Det blev bl.a. udtrykt i udstillingen ET HENFØRT ÅR på museet KØS (nu MAPS) i Køge, hvor Olga Ravn havde indsamlet planter som klitfyr, gyvel, røllike, birk, kørvel og hvidtjørnebær ved Ellebækstien og indfarvet stoffer med planternes udtræk fra planterne. 

At planterne blev indsamlet ved Ellebækken skyldtes, at det efter sigende var netop der, kvinderne mødtes for 400 år siden.

Samtidig har Olga Ravn gennemskrevet arkivmateriale fra retssagerne og nedskrevet sine egne betragtninger over kvindernes skæbne. Disse tekster er samlet i en logbog med optegnelser, digte og to af de 16 kvinders historier.

Gå ad hekse-ruten

På Historisk Atlas kan du finde en online-guide til en vandring gennem Køge med fortællinger fra Køge Huskors-sagen - ikke mindst kan du læse om hver af de 16 kvinder, der blev anklaget og dømt.

De trolddomsdømte kvinder var:

• Johanne Thomesis
• Kirstine Lauridsdatter
• Mette Banghors
• Volborg Bødkers
• Annike Christoffersdatter
• Anne Olufs
• Karen Eriks
• Maren Muremester
• Maren af Ringsbjerg
• Maren Bysvende
• Kirsten Væverkvinde
• Birgitte Rokkemager
• Else Holtug
• Mette Navns
• Johanne Muremester
• Magdalene, Søren Skrædders kone

Kilde: Mindesmærke for de trolddomsanklagede - Olga Ravn

Der, hvor familien Bartskærs hus lå, er der i dag en mindeplade, som fortæller, at det grønne hus, der nu er en tøjbutik, ligger på det sted, hvor Køge Huskors-"forhekselserne" udspillede sig. 

De kvinder, der blev anklaget og dømt, har til gengæld aldrig fået noget mindested.