'Biblioteket'-appen

En guide til, hvordan du bruger 'Biblioteket'-appen.

Med 'Biblioteket'-appen får du nemt og hurtigt adgang til dit bibliotek. 

Du kan fx scanne og låne med din mobil i stedet for at bruge udlånsautomaten. 

I appen kan du også se, hvor et materiale befinder sig på biblioteket. Og du kan bruge den som digitalt lånerkort.

 

Sådan gør du:

Log ind

Log ind med dine låneoplysninger:

Søg

I appen kan du søge og blive inspireret med personlige forslag til dig. På forsiden af appen under 'Anbefalet til dig' kan du finde inspiration ud fra, hvad andre har lånt:

Reserver

Du kan også reservere materialer direkte i appen ved at trykke på knappen 'Reservér':

Scan og lån

Sådan kan du låne bøger og andre materialer med appen:

1.    Tryk på 'Scan og lån'-funktionen, der ligger i midten af appens bundmenu

2.    Peg bagsiden af telefonen mod bogens eller materialets stregkode, ligesom når du tager et billede.

3.    Appen vil nu vejlede dig og fortælle dig, når lånet er korrekt registreret:

Brug din telefon som lånerkort

Når du er logget på appen, kan du også bruge din telefon som dit lånerkort. Det kan f.eks. bruges til at logge dig ind på vores selvbetjeningsmaskiner.

Du finder lånerkort funktionen under 'Min side' og ved at klikke på knappen 'Lånerkort':

Modtag notifikationer

Hvis du er tilmeldt notifikationer fra biblioteket på mail og sms, kan du finde alle dine beskeder i appen. Det kan f.eks. være påmindelser og reserveringer.
Du finder indstillingerne under 'Min Side' og 'Beskeder':