Biblioteket kommer

Biblioteket Kommer er en service til borgere i Køge Kommune, der ikke kan besøge biblioteket på grund af handicap, gangbesvær eller langvarig sygdom.

Biblioteket Kommer er en service til borgere i Køge Kommune, der ikke kan besøge biblioteket på grund af handicap, gangbesvær eller langvarig sygdom.

Udbringning

Vores flinke chauffører kommer hver 5. uge med nye materialer og sørger for at aflevere den gamle bogpakke.

"Det er så enkelt. Man får i god tid en plan for, hvornår biblioteket kommer"

(Mads Kristoffersen)

 

Bøger, lydbøger og musik

Du kan låne alt, hvad biblioteket normalt tilbyder. Det kan for eksempel være bøger med almindelig eller ekstra stor skrift, lydbøger og musik fra vores samling.

Bibliotekar Dorte Raae Sørensen laver en bogpakke - også til dig, som bare gerne vil have noget nyt og blive inspireret.

"Dorte er god til at finde de engelske slægtsromaner, jeg godt kan lide"

(Anne Pedersen)

"Jeg vidste ikke, jeg kunne lide at læse erindringer, før Dorte sendte en med til mig"

(Rita Nielsen)

 

Tilmelding og spørgsmål

Biblioteket Kommer er en gratis service for de af Køge Kommunes borgere, som ikke kan besøge biblioteket selv.

Kontakt os: Tirsdage mellem kl. 10.00 og 12.00 på KøgeBibliotekernes hovednummer 56 67 28 00 - eller skriv til mailadressen bib.kommer@koege.dk.

Du kan også kigge forbi biblioteket og få en snak med Dorte Raae Sørensen om at blive tilmeldt servicen. Dorte er især tilknyttet vores bibliotek i Borup.

Det er muligt at prøve en bogpakke for at se, om det er noget for dig eller en af dine kære.

Du skal ifølge registerloven give KøgeBibliotekerne tilladelse til at opbevare oplysninger om dine lån i et register. KøgeBibliotekerne sletter oplysningerne, når du opsiger servicen.