Børn

GO - digitalt bogunivers til børn

– nu direkte fra dit lokale bibliotek.

Af Biblioteket

Tags

GO
GO - børnenes digitale bibliotek

Glæd jer – nu får børnene et helt nyt digitalt bogunivers direkte på KøgeBibliotekernes hjemmeside. 

Her samler vi både digitale og fysiske bøger ét sted, så I som familie kan finde alt til jeres læseglade børn, dér hvor I allerede holder øje med bibliotekets tilbud.
 

Lavet i samarbejde med børn

GO har fået en ny hjemmeside med nye, spændende funktioner og et moderne design. Som noget nyt er hjemmesiden blevet lokal. 

Både design og funktioner er udviklet og testet i samarbejde med børn. 

At siden er blevet lokal betyder, at børnene fremover fortsat vil kunne låne, læse og lytte til e-bøger, lydbøger og podcasts på hjemmesiden, men som noget nyt kan man også søge bibliotekets fysiske bøger frem. 

Hjemmesiden skal erstatte ereolengo.dk, som lukkes ned. eReolen GO's app lever videre og kan fortsat hentes i App Store og Google Play

 

Mest til de store

Hjemmesiden og appen er spækket med inspiration i form af anbefalinger fra andre børn samt sjove videoer, der giver lyst til at dykke ned i bøgerne. Formidlingen retter sig især mod de 8-12-årige, men siden er for børn og unge i aldersgruppen 6-16 år. 

Login med bibliotekslogin

Alle børn, der er oprettet som låner ved KøgeBibliotekerne, kan logge ind på GO og læse og lytte.