Efterårsstemning for krop og sjæl
Vi har samlet bøger med simreretter, strikketøj og stemningsfulde fortællinger.
Af Anya Poulsen
Efteråret er her, og selv om temperaturen daler, er det samtidig en magisk tid.
Luftens kølighed sender os indendørs til hyggelige stunder med simremad, håndarbejde og gode bøger, eller udendørs til friske vandreture, bålmad i det fri og sankning i skov og krat efter svampe og bær. Og naturen skifter til nuancer af orange og gyldent.
Bøgerne herunder er fyldt med efterårsstemning, både når det gælder mad, gøremål og læsning, som du kan lade dig inspirere af. Fyldige gryderetter, lune æbletærter, strikkemønstre og bålhygge, stemningsfulde krimier og eftertænksomme romaner, der indfanger de mørkere toner og den let duggede morgenluft, der omgiver os nu.
Efteråret findes - omkring os - og i Inger Christensens ord fra den formidable digtsamling Alfabet:
"efteråret findes; eftersmagen og eftertanken
findes; og enrummet findes; englene,
enkerne og elsdyret findes; enkelthederne
findes, erindringen, erindringens lys;
og efterlyset findes, egetræet og elmetræet
findes, og enebærbusken, ensheden, ensomheden
findes, og edderfuglen og edderkoppen findes,
og eddiken findes, og eftertiden, eftertiden"