'Den skjulte skønhed' og andre titler, som kan måle sig med Riley
Lucinda Rileys længe ventede 'Den skjulte skønhed' er endelig udkommet. Dorte anbefaler den og andre bøger, der kan leve op til Rileys niveau.
Af Dorte Raae Sørensen
Her er togrejser, kamp for at drive en forretning, som er ens hjertebarn, og meget andet. Der er plads til det meget alvorlige, men også stor glæde, når sammenholdet gør livet lettere for alle.
Den skjulte skønhed - Lucinda Riley
Jeg synes, at Harry Whittaker har klaret den svære opgave meget fint. Det er så umiskendeligt en Lucinda Riley-roman, igen med to tidsspor, men også en af de mere barske.
Handlingen er uafrystelig med jødernes skæbne i Treblinka med tråde til nutiden. Slutningen er meget finurlig. Jeg kan anbefale den på det varmeste.