Hent en gratis affalds-snapper 14. - 26. april
Er du også træt af skodder og andet henkastet skrald, der skæmmer i naturen og på gader og stræder? Så kom forbi biblioteket i Borup, Herfølge eller Køge, og hent en gratis snapper 14. - 26. april. Så er du klar til at give affaldet kamp til stregen.
Af Redaktionen


Det er Køge Kommunes afdeling for Vej, Park og Byrum, der står bag uddelingen - som en del af en større indsats med at holde Køge ren.
- Snapperne kan hentes i bibliotekets betjente åbningstid.
- Man kan få 1-2 snappere pr. person/ familie/ hold.
- Snapperne er gratis og kan beholdes til mange affaldsindsamlinger fremover.
- Hvis man ikke ønsker at bruge den mere end én gang, må man meget gerne aflevere snapperen tilbage på et af de tre biblioteker, så andre kan gøre brug af den.
Har du samlet meget affald, kan du melde det ind via Køge Kommunes app Tip Køge. Så henter Vej, Park og Byrum det. Husk sikkerhedsvest, hvis du går langs en trafikeret vej.
Del gerne dine oplevelser på instagram eller Facebook via #RenKoege eller #KoegeKommune.


Gør verdensmål til hverdagsmål
Uddelingen af snappere er en del af uge 17; en landsdækkende temauge for FN’s 17 verdensmål. Vi markerer ugen med aktiviteter for børn og voksne, hvor vi skal tæt på naturen.