Takster
Her kan du se KøgeBibliotekernes gældende regler og satser for lånetider, gebyrer og erstatninger.
Gebyrfrit bibliotek fra 1. januar 2025
KøgeBibliotekerne bliver gebyrfrie fra 1. januar 2025. Det vedtog et flertal i byrådet 24. september 2024. Dog vil der stadig være opkrævning for bortkomne materialer. Gebyrer, som man har skaffet sig i 2024 eller tidligere, skal der stadig betales for.
Nuværende gebyrtakster
Gebyret afhænger af, hvor hurtigt du afleverer de lånte materialer efter lånetidens udløb.
Fra 14 år
1-7 dage | 20 kr. |
8-30 dage (hjemkaldelse bliver sendt) | 80 kr. |
31 dage - | 200 kr. + evt. erstatningskrav |
Under 14 år
1-7 dage | 10 kr. |
8-30 dage (hjemkaldelse bliver sendt) | 40 kr. |
31 dage - | 100 kr. + evt. erstatningskrav |
Du er selv ansvarlig for løbende at kontrollere, hvad du har lånt og få det afleveret til tiden.
Kommer du til at ødelægge eller miste et materiale, skal du betale erstatning.
Sådan betaler du
Betaling foregår via Køge Kommunes Mit Betalingsoverblik, som du logger ind på med MitID.
På Mit Betalingsoverblik kan du bruge betalingskort eller MobilePay.
Mere om gebyrer og erstatninger
På din lånerprofil under Gebyrer & Erstatninger kan du se, om du skylder et eller flere gebyrer.
Eventuelle rykkergebyrer fremgår ikke, men dem vil du kunne få oplyst ved henvendelse til Køge Kommune, Opkrævningen, på tlf. 56 67 24 50 eller på mail opk@koege.dk
Du kan læse mere om lånetid og gebyrtakster i vores reglement.
Gebyrer og erstatninger oprettet før 01.11.2019
For gebyrer og erstatninger oprettet før 1. november 2019 er der følgende to betalingsmuligheder:
- I appen Biblioteket, hvor der kan betales med MobilePay
- Eller ved personlig henvendelse på KøgeBibliotekerne